Industrialiseringen i Danmark forgik fra ca. midten af 1800 tallet til midten af 1900 tallet. Kendetegnet for denne periode var at virksomhederne begyndte at bruge maskiner her i blandt dampmaskinen.
Industrialliseringen betød ikke kun mekaniserede af produktionen men også en mekanisering af den menneskelige arbejdskraft. Dette førte til stor indvandring til byerne, hvor man søgte efter billigarbejdskraft. Industrialliseringen medførte også til bedre levestandarder og øget befolkningstal.
I 1847 fik Carlsberg sin første dampmaskine.
Dampmaskinen fik betydning for både industriprodukternes pris og ensartethed og for industriarbejdernes arbejdsvilkår.
Traditionelt skulle der 4 mand til at omrøre blandingen af malt og vand men efter at man i 1855 afløste den manuelle arbejdskraft med maskine kunne man nu køre 2 bryg i døgnet i stedet for et.
Fra kilden på side 8 "Antallet af arbejdere beskæftiget på Gamle Carlsberg" kan vi se at antallet arbejdere på det gamle Bryggeri stiger fra år 1847 til 1895.
Produktionen var det første år (1847/48) 350.000 l og der beskæftigedes det år 10 mennesker. I 1897 var Carsberg vokset til et stort bryggeri, der producerede 27.000.000 l øl om året og beskæftigede 300 mennesker.
Også de sociale forhold blev ændret i gennemtiden som vi kan se på grafen på side 14 kan vi se at indtil 1870 udgjorde daglig kost en del af lønnen, men fra 1870 skulle man købe mad udefra i starten udgjorde det for en ufaglært ca. 80 % af de samlede udgifter hvor i 1900 udgjorde de omkring 60 %. Dette fald i udgiften kan skyldes flere årsager bla. 1870érnes højkonjektur og samtidig kunne man forstille sig at prisen på en vare ville falde siden det nu var muligt at masse producere produkterne.
1800-tallet var også et stort århundrede for det videnskabelig. Man opfandt blandt andet dampmaskinen som var den første kraftmaskine, der var uafhændig af vandløb og vindkraft.
Det var også årene for den danske fysiker og kemiker H.C. Ørsted.
Industrialliseringen betød ikke kun mekaniserede af produktionen men også en mekanisering af den menneskelige arbejdskraft. Dette førte til stor indvandring til byerne, hvor man søgte efter billigarbejdskraft. Industrialliseringen medførte også til bedre levestandarder og øget befolkningstal.
I 1847 fik Carlsberg sin første dampmaskine.
Dampmaskinen fik betydning for både industriprodukternes pris og ensartethed og for industriarbejdernes arbejdsvilkår.
Traditionelt skulle der 4 mand til at omrøre blandingen af malt og vand men efter at man i 1855 afløste den manuelle arbejdskraft med maskine kunne man nu køre 2 bryg i døgnet i stedet for et.
Fra kilden på side 8 "Antallet af arbejdere beskæftiget på Gamle Carlsberg" kan vi se at antallet arbejdere på det gamle Bryggeri stiger fra år 1847 til 1895.
Produktionen var det første år (1847/48) 350.000 l og der beskæftigedes det år 10 mennesker. I 1897 var Carsberg vokset til et stort bryggeri, der producerede 27.000.000 l øl om året og beskæftigede 300 mennesker.
Også de sociale forhold blev ændret i gennemtiden som vi kan se på grafen på side 14 kan vi se at indtil 1870 udgjorde daglig kost en del af lønnen, men fra 1870 skulle man købe mad udefra i starten udgjorde det for en ufaglært ca. 80 % af de samlede udgifter hvor i 1900 udgjorde de omkring 60 %. Dette fald i udgiften kan skyldes flere årsager bla. 1870érnes højkonjektur og samtidig kunne man forstille sig at prisen på en vare ville falde siden det nu var muligt at masse producere produkterne.
1800-tallet var også et stort århundrede for det videnskabelig. Man opfandt blandt andet dampmaskinen som var den første kraftmaskine, der var uafhændig af vandløb og vindkraft.
Det var også årene for den danske fysiker og kemiker H.C. Ørsted.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar