Arbejderbevægelsen

I midten af 1800-tallet var husmænd og landarbejdere tvunget til at arbejde for godsejerne for at kunne opretholde familiens eksistens efter den store befolknings-forøgelse som især skete i de små husmændsfamilier. Arbejderne var i gennem 1800-tallet en af de mest undertrykte klasser i samfundet. Disse arbejder var økonomisk underlagt af godsejerne og havde ingen politisk indflydelse i de lokale samfund.
Men i midten af 1800-tallet begyndte folk at kunne få arbejde inde for industrien, efterhånden blev arbejder gruppen større og større.
Arbejderklassen hurtige udvikling skabte frygt i borgerskabet, man forsøgte at oprette borgerligearbejdsforeninger med det formål at omvende arbejderklassen til kapitalister samt at få dem til at forstå at borgerskabet som deres polistiske leder. Disse foreninger var ikke skabt af arbejderne for arbejderne men af borgerne for arbejderne. Formålet var i følge Louis Pio at gøre arbejderne til nikkedukker for kapitalen.
Borgernes formål var at holde arbejderne så langt væk fra den internationale socialistiske tankegang som muligt.

Men da Louis Pio i sommeren 1871 udsente sine socialistiske blade, fik bogerskabet sig et chok. Socialismen var nået til Danmark. Pios budskab var at alle arbejderne skulle bryde med bogerskabets arbejdsorganisationer og i stedet starte en ny organisation under ejen ledelse. Pio mente at det var den eneste måde for arbejderne at bryde med Kapitalen.
Den 15 oktober 1871 Blev den danske afdeling af 1. Internationale stiftet.
1. Internationale er en arbejdersammenslutning der blev stiftet af Karl Marx i 1864.
Den 2 maj 1872 indkaldte Pio til møde for arbejderne på Nørre fælled i København i solidaritet med de murere som strejkede pga. dårlige arbejdsvilkår. Indkaldelsen skete ved hjælp af artiklen "maalet er fuldt!"

"Skal vi da som Lam lade os føre til kapitalens Slagterbænk? Skal vi taale, at vore fjender maaske for flere Aar standser vore Fremgang? Nej, det kan Københavns arbejdere ikke være bekendt! Lad os derfor samle os (...) Lad os da engang holde Mandtal over alle frie arbejdere, over alle, som vil hjælpe os i Kampen mod Kapitalen (...)"

Politiet forbød dette møde og natten mellem den 4 og 5 maj blev Pio sammen med to andre leder (Harrald Brix og Paul Geleff) arresteret.
Men på trods af forbudet dukkede tusinder af arbejder op den 5 maj 1872. Arbejderne blev mødt af politiet og militæret. Slaget blev senere kaldt slaget på Fælleden.

Synopsis

Problemformulering:

Hvordan afspejler Carlsberg den industrielle "revolution"?

1. Hvilken betydning har dampmaskinen haft for Carlsberg?
Dampmaskinen har haft en stor betydning for Carlsberg. Siden 1847 hvor de fik anskaffet sig en Dampmaskinen er deres produktion steget fra at brygge 350.000 l om året til 27.000.000 l. Den gjorde det også muligt at brygge to gange i døgnet i stedet for en. Den øgede produktion er bl.a. et af kendetegne ved den industrielle revolution.

2. Hvordan har de Sociale forhold på Carlsberg ændret sig?
Et andet kendetegn ved den industrielle "revolution" er at de sociale forhold ændrede sig. Folk fik bedre levevilkår og befolkningstallet steg.
Som vi kan se fra kilderne på side 12 er der en betydlig vækst i dagplejernes fra Carslberg årsløn og en nedgang i deres udgifter.

3. Hvorfor havde Carlsberg så stor succes i forhold til mange af de andre mindre danske bryggerier?
Carlsberg var det første danske bryggeri, som anskaffede sig en dampmaskine. Hvor at de andre stadig blev drevet som små håndværksvirksomheder, der fremstillede en slags hvidtøl, der var overgæret og tyndt.
J.C.Jacobsen intresserede sig meget for det videnskabelige og han mente at for at kunne fremstille godt øl måtte man forstå de kemiske og biologiske processer.
I stedet for det tynde øl som de andre producerede valgte han at producere bajersk øl som havde en bedre og mere vinøs smag.

Konklusion
Carlsberg afspejler den industrielle "revolution" ved at være det første danske bryggeri som bl.a. tog dampmaskinen i brug som jo er blevet et symbol på den industrielle revolution. Carlsberg udvikling både af ansatte og produktionsmæssigt er også et godt billed på den industrielle revolution samt den sociale udvikling.

Analyse af hvad Carlsbergs oprettelse og etablering fortæller om perioden - industrielt, videnskabeligt og socialt

Industrialiseringen i Danmark forgik fra ca. midten af 1800 tallet til midten af 1900 tallet. Kendetegnet for denne periode var at virksomhederne begyndte at bruge maskiner her i blandt dampmaskinen.
Industrialliseringen betød ikke kun mekaniserede af produktionen men også en mekanisering af den menneskelige arbejdskraft. Dette førte til stor indvandring til byerne, hvor man søgte efter billigarbejdskraft. Industrialliseringen medførte også til bedre levestandarder og øget befolkningstal.

I 1847 fik Carlsberg sin første dampmaskine.
Dampmaskinen fik betydning for både industriprodukternes pris og ensartethed og for industriarbejdernes arbejdsvilkår.
Traditionelt skulle der 4 mand til at omrøre blandingen af malt og vand men efter at man i 1855 afløste den manuelle arbejdskraft med maskine kunne man nu køre 2 bryg i døgnet i stedet for et.
Fra kilden på side 8 "Antallet af arbejdere beskæftiget på Gamle Carlsberg" kan vi se at antallet arbejdere på det gamle Bryggeri stiger fra år 1847 til 1895.
Produktionen var det første år (1847/48) 350.000 l og der beskæftigedes det år 10 mennesker. I 1897 var Carsberg vokset til et stort bryggeri, der producerede 27.000.000 l øl om året og beskæftigede 300 mennesker.
Også de sociale forhold blev ændret i gennemtiden som vi kan se på grafen på side 14 kan vi se at indtil 1870 udgjorde daglig kost en del af lønnen, men fra 1870 skulle man købe mad udefra i starten udgjorde det for en ufaglært ca. 80 % af de samlede udgifter hvor i 1900 udgjorde de omkring 60 %. Dette fald i udgiften kan skyldes flere årsager bla. 1870érnes højkonjektur og samtidig kunne man forstille sig at prisen på en vare ville falde siden det nu var muligt at masse producere produkterne.

1800-tallet var også et stort århundrede for det videnskabelig. Man opfandt blandt andet dampmaskinen som var den første kraftmaskine, der var uafhændig af vandløb og vindkraft.
Det var også årene for den danske fysiker og kemiker H.C. Ørsted.

De centrale aspekter bag Carlsbergs oprettelse

Calsberg som vi kender i dag blev grundlagt den 10 november 1847 af J.C.Jacobsen.
Det hele startede i 1801 da Christen blev bryggerknægt på kongens bryghus og i 1810 stod der på hans kongelige bevilling at han var avanceret bryggersvend.
I1811 fik Christen hans eneste barn Jacob Christian Jacobsen. I denne tid var Christen lejebrygger men i 1823 køber Christen en aktie på 1500 rigsdaler i kongens bryghus, da bryggergården i 1826 kommer på aktion, køber han ejendommen.
I 1835 døde Christen Jacobsen og herefter var det hans søn J.C. Jacobsen som måtte overtage bryggeriet.
I1846 ansøgte J.C.Jacobsen kongen om særlig tilladelse til at opføre et nyt bryggeri på Valby Bakke. Han fik tilladelsen og det nye bryggeri fik navnet Carlsberg.
Gamle Carlsberg gennemgik en lang række forandringer fra 1847 til J.C.Jacobsens død i 1887. Produktionsmiljøet blev forbedret flere gange i takt med den teknologiske udvikling og Carlsberg fik sin første dampmaskine i 1847. Dampmaskinen blev et symbol på den industrielle "revolution" og fik betydelse for industriprodukternes pris og ensartethed og for industriarbejdernes arbejdsvilkår. Samspillet mellem menneske og maskine blev en økonomisk og social faktor. Traditionelt blev omrøringen foretaget af 4 mand, men i 1855 lod J.C.Jacobsen den manuelle proces afløse af den mekaniske. Man kunne nu brygge to gange i døgnet i stedet for en.
Carlsberg havde en kraftig vækst fra 1847-1897 skyldtes ikke kun den gode øl men også J.C.Jacobsens evne til at udvikle et højteknologisk industribryggeri.